Bedsted Håndværker- og Borgerforening

Bedsted Håndværker-og Borgerforening blev stiftet i 1907 og dens formål er ”at varetage borgernes interesser og fremme byens trivsel i almindelighed”.

Der har dog været stille perioder hvor foreningen har været  i dvale, men har nu i mange år været aktiv for byen, når det drejer sig om sociale arrangementer, såsom julemarked og fællesspisninger, ligesom foreningen  deltager aktiv i områdetrs ”Kuturekspres” hvert år i efteårsferien (uge 42), med bl.a fakkeloptog til skoven.

Desuden er det foreningens opgave, at drive og vedligeholde legepladsen ved Balsbyvej og  grunden ”Hedelund” i den vestlige ende af byen, som ejes af foreningen.

Egnens aktivitetshus BOOA, blev selvejet efter at Borgerforeningen for en krone købte bygningerne, som tidligere først var skole og senere plejehjem, af den daværende Sydthy Kommune.

3 gange om året udkommer medlemsbladet Bedsted Bladet, som bl.a. indeholder aktuelt fra byen samt annoncering af arrangementer.

Medlemskab af foreningen opnås ved henvendelse til formanden, tlf. 24945197 eller via link nedenfor, prisen er 75 kr årligt pr person.

Bestyrelsen