18. februar 2023
Det nye MTB-spor i Rønhede Plantage er ved at tage form. Nu er det vores tur til at få lavet nogle passager af det 5 km lange spor.
Sporbygger Frederik Leth vil instruere os og opdele os i arbejdsgrupper, hvor vi med vores medbragte hakke, skovl og/eller rive tager fat på at forberede noget af sporet.
Vi vil gerne invitere ALLE indenfor i Sporlauget, så har du lyst til at bidrage og få en hyggelig dag i skoven, skal du endelig markere dig som deltager på begivenheden.
Vi sørger for kaffe og brød, så skriv dig endelig som deltager, så vi har en idé, hvor meget vi skal have med.
Vi glæder os til at se rigtigt mange.
09. januar 2023
Bob & Leth er på det kommende MTB spor i Rønheden!
Efter et par års arbejde med, at få tilladelserne på plads, og som Frederik Leth siger, det er vild fedt at komme igang og gravemaskinen er godt igang med sporet!
Sporbyggerne Bob & Leth laver det mest besværlige arbejde og Frederik Leth forventer de bliver færdig med de 3,5 km. Midt i Marts.
De sidste ca 1,5 km skal vi selv stå for efter deres anvisninger eller forslag. Så spændende!
Formand Lars Ellgaard
2. januar 2023
MTB Spor i Rønheden
Så blev Sporlauget en realitet. 23 var mødt op til den stiftende generalforsamling i Spejderhuset i Bedsted den 2. januar.
Forslaget til vedtægter blev tilrettet og godkendt af forsamlingen.
Der blev valgt en bestyrelse på 5 personer (se nedenfor)
Kontingent for 1 år blev fastlagt til 100,-, som opkræves i foråret.
Der skal nu laves en Samarbejdsaftale med Naturstyrelsen, så arbejdet kan komme i gang.
Thisted Kommune som er en vigtig part i dette har hyret sporbyggerfirmaet Bob og Leth, dels til at lave sporforløbet, dels til at bygge nogle passager.